Unge, blonde, velskabte damer med sangstemme søges - om trafficking i 1800-tallet

Sangerinde med fordelagtigt ydre søges  Unge kvinder drømmer om en bedre tilværelse udenlands. Drømmer om at blive en stjerne på alverdens scener. Hvad de ikke ved, er at drømmen baseres på en løgn.  ”Du er i et fremmed land, hvor du ikke taler sproget. Du stresses, trues, sultes – og der falder måske også øretæver af. Og det ender med at du knækker.  Og ja, du synger da godt nok for gæsterne – opstillet i et slags nationalt kor på scenen, med andre danske kvinder. Men efter midnat, opdager du, hvorfor du i virkeligheden er i Moskva.”  De unge håbefulde kvinder er altså ofre for 1800-tallets udgave af trafficking, eller den hvide slavehandel, som det kaldtes dengang.  Fortalt af Berit FreyheitHer finder du en litteraturliste. Københavns Biblioteker - LYD på Facebook. 70

Om Podcasten

Den københavnske (den danske) historie, rummer underholdning, humor, gys, kærlighed, drama, sygdom, død - og vilde personligheder, Bag om København finder fortællingen i historien, historien som er meget mere end årstal og støvet opremsning. Du hører om de store og små historiske begivenheder, der former byen, udvikler og ændrer samfundet eller bare pirrer din nysgerrighed. Du hører også om de københavnere, der sætter præg på den danske historie – eller måske endda verdens. Eller som bare fascinerer og overrasker. Kom med Bag om København tilbage til fortiden… Skrevet og fortalt af Berit Freyheit, Københavns Biblioteker.