Atleter uden filter - Louise Burgaard / Lisa Kjær Gjessing

Husker du menneskene omkring dig, der har hjulpet dig på vejen mod guldet?  Det gør PL-guldvinder Lisa Kjær Gjessing i allerhøjeste grad. Hendes trænere, sparringspartner og familie er det første hun nævner som grundene til, at hun var i stand til at vinde det ypperste. Ikke at forklejne hvor sej Lisa selv er, og hvilket “fucking bæst” hun er på banen (citat: hendes fysiske træner).  Lisa understreger i denne episode, at man skal favne mere end sig selv, sige tak og give noget igen til dem, der har hjulpet én på vejen mod drømmen. Få et indblik i Lisas ydmyge tankegang, og hvordan hun har gennemlevet intet mindre end to beundringsværdige elitesportskarrierer.

Om Podcasten

Den her podcast er uden journalister, vinkler og begrænset taletid. Du er lytter til en hudløs ærlig snak mellem verdensklasseatleter, der taler frit om tabuer, udfordringer og muligheder. Atleter som vil hjælpe andre atleter - for du er ikke alene. Vært: Louise Burgaard, håndboldspiller på damelandsholdet. Sponsors: SPORT 24 X HSHOP.DK