Sebastian Wolff fra Kellermensch: Om at arbejde på den længe ventede efterfølger til ’Goliath’, hvor inspirationen kommer fra, og hvordan manglen på tekst ikke afholder ham fra at synge sange alligeve

I anledning af esbjergensiske Kellermensch’ efterårsturné i 2021, lagde de vejen forbi spillestedet Turbinen, hvor de tog hul på turnéen med et brag af en koncert i vanligt højt niveau, som de har gjort siden 2006 med deres helt unikke take på rockmusikken – det, de selv har døbt 'rock-noir', og som kombinerer aggression og melankoli.Det er et band, der med liv og sjæl ikke kan andet end at levere nærværende og intense koncerter, og hvor det at noget går galt næsten er et varemærke. Det kommer forsanger Sebastian Wolff blandt andet ind på i denne Artist Talk, hvor han siger, at de på ingen måde anstrenger sig for at det går galt, det sker bare altid.    Derudover kan du høre den energiske frontmand fortælle om bandets begyndelse, hvordan de skriver sange sammen, og hvor han får sin inspiration fra. Derudover kommer han også ind på, hvilke plader og kunstnere han selv er rundet af, og så løfter han sløret for en helt særlig evne, han har, og som journalist og musikansvarlig Michael Gonzalez også har bemærket. Nemlig at Sebastian sagtens kan synge og optræde med sange, der ingen tekst har, uden at næsten ingen bemærker det.  Denne Artist Talk er optaget 9. september 2021.Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez.Redigeret af: Jakob Meinert.Redaktør: Jeanne Tost.Produceret af Spillestedet Turbinen, 2021.Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside

Om Podcasten

På spillestedet Turbinen elsker vi musik! Derfor har vi lavet Artist Talk Podcast. Vi optager liveinterviews med vores optrædende gæster, du kan tage direkte fra vores lounge og med dig på farten! Du kan blandt andet møde eee gee, Katinka Bjerregaard, Sebastian Wolff, JJ Paulo, Peter Sommer, Kira Skov, Psyched Up Janis, BAEST og mange, mange flere. Det er Turbinens musikansvarlige, musikjournalisten Michael Gonzalez, der styrer snakken og gør lytterne klogere på enten musikken, mennesket bag – eller begge dele. Rigtig go' fornøjelse. Følg spillestedet Turbinen på Facebook, Instagram og på vores hjemmeside, hvor du også kan holde dig opdateret på vores næste Artist Talks og podcasts.Turbinen er et spillested i Randers fyldt med et væld af spændende koncerter med danske og internationale kunstnere. Artist Talk Podcast optages på Turbinen, hvor vi forud for udvalgte koncerter præsenterer et eksklusivt liveinterview med aftenens artist.