Pauline: ”Smerte genkender smerte på en smuk og opløftende måde”

I dette afsnit af Turbinens Artist Talk-podcast kan du lære Pauline lidt bedre at kende, når hun samtaler med Turbinens musikansvarlige og mangeårige musikjournalist Michael Gonzalez. Hun fortæller blandt andet, hvordan hun fandt sin stemme og om sit forhold til sin sangstemme, som hun anser som sekundær i forhold til, hvad der er det vigtige: nemlig, hvad der bliver sunget. Få også svaret på, hvad musik betyder for hende – både at lytte til og skabe – og hvordan man får sangene inde i hovedet ud i verden, når man selv spiller elendigt guitar (ifølge hende selv).Denne Artist Talk er optaget 26. oktober 2023 Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez. Redigeret af: Jakob Meinert. Redaktør: Jeanne Tost. Produceret af Spillestedet Turbinen, 2023.Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside

Om Podcasten

På spillestedet Turbinen elsker vi musik! Derfor har vi lavet Artist Talk Podcast. Vi optager liveinterviews med vores optrædende gæster, du kan tage direkte fra vores lounge og med dig på farten! Du kan blandt andet møde eee gee, Katinka Bjerregaard, Sebastian Wolff, JJ Paulo, Peter Sommer, Kira Skov, Psyched Up Janis, BAEST og mange, mange flere. Det er Turbinens musikansvarlige, musikjournalisten Michael Gonzalez, der styrer snakken og gør lytterne klogere på enten musikken, mennesket bag – eller begge dele. Rigtig go' fornøjelse. Følg spillestedet Turbinen på Facebook, Instagram og på vores hjemmeside, hvor du også kan holde dig opdateret på vores næste Artist Talks og podcasts.Turbinen er et spillested i Randers fyldt med et væld af spændende koncerter med danske og internationale kunstnere. Artist Talk Podcast optages på Turbinen, hvor vi forud for udvalgte koncerter præsenterer et eksklusivt liveinterview med aftenens artist.