Kim Kix fra PowerSolo: Kim-kaos i øst og vest fra Tunesien til Titty Twisters

Inden koncerten med PowerSolo 1. december 2023 kom Kim Kix ned i Loungen til en Artist Talk med Michael Gonzalez, som udover at være mangeårig musikjournalist og forfatter, også er Turbinens musikansvarlige. I løbet af snakken bliver det åbenbaret, at Kim er gammel Randersdreng, han kommer ind på betegnelsen æselpunk, fortæller om sin start med musik, og hvordan det er lykkedes bandet at kunne turnere i udlandet – og så har han et super godt tip, hvis man nogensinde befinder sig i et slagsmål.Det hele kulminerer med en Q&A, hvor Kim Kix stiller sig selv spørgsmål – og hvor der også brydes ud i spontan sang med lyrik som ’same brew, bro’ og ’sperm lightning’. Hva’ i alverden foregår der!? Lyt selv med!   Denne Artist Talk er optaget 1. december 2023 Interview udført og tilrettelagt af Michael Gonzalez. Redigeret af: Jakob Meinert. Redaktør: Jeanne Tost. Produceret af Spillestedet Turbinen, 2023.Tak fordi du lyttede med – vi håber, vi ses på Turbinen i Randers!Del gerne dine liveoplevelser med os på vores Instagramprofil & på vores Facebookside

Om Podcasten

På spillestedet Turbinen elsker vi musik! Derfor har vi lavet Artist Talk Podcast. Vi optager liveinterviews med vores optrædende gæster, du kan tage direkte fra vores lounge og med dig på farten! Du kan blandt andet møde eee gee, Katinka Bjerregaard, Sebastian Wolff, JJ Paulo, Peter Sommer, Kira Skov, Psyched Up Janis, BAEST og mange, mange flere. Det er Turbinens musikansvarlige, musikjournalisten Michael Gonzalez, der styrer snakken og gør lytterne klogere på enten musikken, mennesket bag – eller begge dele. Rigtig go' fornøjelse. Følg spillestedet Turbinen på Facebook, Instagram og på vores hjemmeside, hvor du også kan holde dig opdateret på vores næste Artist Talks og podcasts.Turbinen er et spillested i Randers fyldt med et væld af spændende koncerter med danske og internationale kunstnere. Artist Talk Podcast optages på Turbinen, hvor vi forud for udvalgte koncerter præsenterer et eksklusivt liveinterview med aftenens artist.