Episode 132 - Live fra VANVITTIG Super Mario Bros. Wonder fest!

Arkaden - Ein Podcast von Arkaden

Lyt med på en helt speciel episode af Arkaden, hvor du kan følge vores rejse til udgivelsesfesten for Super Mario Bros. Wonder!  Torsdag d. 19 Oktober var Arkaden nemlig så heldige at stå for Nintendos udgivelsesfest for deres nye (anmelderroste) spil, og vi valgte at optage på hele turen, så vi kunne tage jer lyttere med og forhåbentlig give jer en fornemmelse af stemningen der var. Vi optog  både før eventet, under eventet og efter eventet. Noget går som planlagt, noget gør ikke, og I får lov til at høre det hele! I får også lov til at høre vores Live-show, som vi optog derude. Afsnittet er desuden propfyldt af spændende gæster, der kommer og siger hej. Blandt andet kommer Joel Hyrland fra Adam og Noah, rapperen Jøden og hans kæreste Christina Schrøder. Vi har også besøg af Christoffer Leo fra Troldspejlet, der kommer med hans partner Julia Johanna og snakker om en ny podcast de har lavet der hedder Månebasen. Vi har besøg af Twitch streameren Marie Watson, Daniel Møgelhøj fra 24/syv's Gameboys, Daniel Jakobsen fra Nintendo Talk og mange, mange flere. Lyt med i en episode der handler om at fejre Nintendo og Super Mario, og som ender med at blive en stor kærlighedsfest til gaming generelt. Tusind tak til alle der kom til eventet, alle fra Arkaden der hjalp med at få det op og stå, og naturligvis tak til Nintendo for at lade os stå for festlighederne. Det håber jeg virkelig vi kan igen. Vi håber du nyder afsnittet.  Tusind tak fordi du lytter med. 

Visit the podcast's native language site