Luftrummet over Ukraine på Bogforum
Anmelderne - Ein Podcast von DR - Donnerstags
Kategorien:
Da Ukraine i 2022 blev angrebet af Rusland, tog en hær af handlekraftige hverdagstøffelhelte i konvoj gennem Polen for at give en hjælpende hånd. Eller måske for at afhjælpe deres egen skandinaviske afmagtsfølelse. En sådan midaldrende norske træmand er hovedpersonen i norske Geir Gulliksens lille store roman, "Luftrummet over Ukraine". Den handler om hvad krig gør ved mennesker på og langt fra slagmarken og om at ville leve i en ond verden med god smag i munden. Men risikerer en meningsløs krig at blive et kærkomment afbræk i en meningsløs provinshverdag? Har velfærdssamfundet fået tappet det sidste vikingeblod ud af den skandinaviske mand? Og bør alle alarmklokker ikke ringe, hvis man bliver tilbudt hjælp af en nordmand i en Toyota Corolla? Medvirkende: Anna Libak, udlandsredaktør ved Weekendavisen og Kathrine Lilleør, sognepræst i Sankt Pauls Kirke i København. Vært: Mathias Hammer. I redaktionen: Klara Witt og Gustav Hagild. Redaktør: Hanne Barslund.
