#23 Få Det Til At Ske med Hans-Jørgen Schanz og idéhistorien

I denne episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll med en af de største tænkere indenfor det felt, nemlig professor emeritus Hans-Jørgen Schanz. De taler om forandringens idéhistorie og idéhistoriens forandring - og inde imellem dem dvæler vi ved det menneskelige, der ikke forandrer sig. Hans-Jørgen Schanz er en institution i sig selv i det intellektuelle landskab, og gennem sin lange karriere som forsker, tænker og levemand har han udgivet et utal af bøger om modernitet og metafysik, og så har han introduceret mange danske læsere til Hannah Arendt. Dertil kommer hans store passion for hunde og biler.

Om Podcasten

Adfærdsledelse på lyd er Danmarks første podcast om adfærdsledelse. Det handler om, hvordan du går fra intention til handling og får forandringer til at ske i dit liv og din organisation. Henrik Dresbøll er vært og inviterer nogle af Danmarks bedste, sjoveste, skøreste og mest effektive mennesker i studiet for at høre, hvordan de får det til at ske. Varige og effektive forandringer er målet. Ændring af adfærd og design af mikrohandlinger er midlet. Og sammen får vi det til at ske. Det her er adfærdsledelse på lyd. Velkommen til. Musik: Peter Aagard Krabbe: Komponist/keysGuy Moscoso: Sax/BasHenrik Dresbøll: Trommer