Tænkepauser - Natur
Aarhus University - Ein Podcast von Aarhus University
Kategorien:
Ja tak til flere vilde ulve, bævere og rovfugle i Danmark. Ja tak til mos, blomstrende urter i græsplænen og kvasbunker i haven. Nej tak til flere græsplæner og monotone marker i Danmark. Det mener seniorforsker Rasmus Ejrnæs fra Aarhus Universitet, der er aktuel med bogen Natur og en varm fortaler for vild natur og biologisk mangfoldighed. Ifølge Rasmus Ejrnæs har vi i Danmark stort set ikke afgivet en kvadratmeter til vild natur. Mange er bange for den spontane, ukontrollerede og vilde natur – og for vilde dyr som ulve. Men vi mister en masse liv ved at være bange. Rasmus Ejrnæs mener, det er fantastisk, at den vilde ulv er kommet tilbage til Danmark, og håber, han får den at se i sin have. Mange af de store vilde dyr er ellers blevet trængt væk, for vi har skudt dem, og vi giver dem ikke plads i naturen. Hvis vi vil gøre noget for biologisk mangfoldighed, skal vi give naturen mere plads. Men havens og skovens monotone bevoksninger giver ikke plads til mangfoldig dyre- og planteliv. Haveejerne vil hellere have græsplæner, og det danske skovbrug er en Ritter-Sport-skovbrug: Den er “kvadratisk, praktisk og god” – ligesom den tyske Ritter-Sport-chokolade – men også meget fattig på liv. Det er ikke sikkert, at naturelskere kan komme den vilde natur til undsætning. Naturelskere gør nemlig ikke altid, hvad der er bedst for naturen. Det er kampen om en vindmøllepark i Thy et godt eksempel på.