Sofie Hagen

112 For Knuste Hjerter - Ein Podcast von Maria Jencel - Mittwochs

“Jeg tror, han er mig utro”, siger kvinden til Sofie og rækker hende sin mobil. “Jeg har fundet de her beskeder på hans telefon”. Sofies hjerte hamrer i hendes bryst. Beskederne på skærmen har komikeren sendt til hende. Hun er affæren.I dagens afsnit fortæller komiker, forfatter og podcastvært Sofie Hagen om at lande midt i kernen af danske stand-ups lille lukkede verden. At blive forelsket og fanget i en af de store stjerners spind. Hun fortæller om at være tredjehjul i et “monogamt” parforhold - og være så forblændet, at hun længtes efter ham, selv efter han skrev til hende, at han fantaserede om hendes død. Hun fortæller om at være en af drengene. Så længe hun altså ikke var feminist. Så længe hun også jokede med om, at kvinder ikke er sjove - eller latterliggjorde, at det skulle være et hårdt miljø for kvinder at være i. Så længe hun ikke var ‘som de andre piger’ - var hun inde. Og så fortæller hun, hvad hun fortryder allermest at have sagt nogensinde. Nemlig dét hun siger til hans kæreste, da hun ser beskederne. Sofie gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.Sofie er nonbinær og bruger både pronominerne hun/hende og de/dem.

Visit the podcast's native language site