Helene Bülow
112 For Knuste Hjerter - Ein Podcast von Maria Jencel - Mittwochs
Kategorien:
“Jeg vil godt nok blive ked af det, hvis mine børnebørn kommer til at se ud som dig”, siger Helenes svigermor til hende og spørger hende, om hendes dværgvækst er arvelig. Hendes kæreste sidder ved siden af og kigger tomt og lydløst ud i luften. I det øjeblik går Helenes hjerte i stykker. I dagens afsnit fortæller influencer og TV-personlighed Helene Bülow om at få ødelagt - ikke bare sit hjerte - men sit selvværd i sin første, største og eneste kærlighed. Helene fortæller om at være dværg, men aldrig at have været usikker over sit værd eller sit udseende, før hendes elskede en dag ændrer alt. Hun fortæller om at blive gemt væk, ikke få lov at møde forældre og venner og om at mærke, at det menneske, man elsker højere end noget andet - skammer sig over en. Hun fortæller om at tjekke telefoner, være vågen hele natten og være rasende på sig selv over, at hun ikke bare kan se ud som alle andre. Helene gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder med hjertesorg lige nu.