En ægte Japasiliansk udgave

Man må gerne sige nej i en brainstorm, men det glemte alle da titlen til dagens program blev fundet på. Derfor blev det til en søgt sammensmeltning af de to lande Japan og Brasilien der, trods det dumme påfund, faktisk giver god nok mening. Vi skal nemlig høre så meget japansk og brasiliansk musik, at vi næsten revner. Men altså.. Revner på den fede måde, ikke? Udover det er der landet et RØDglødende nummer fra Taiwan i indbakken, der ligger lunt i svinget til at udløse et sæt Vistis Vinyler tøfler! Det bliver konichiwa-fedt!

Om Podcasten

Det bliver vildt, varmt, dansabelt og horisontudvidende, når du tager med DJ og pladesamler Jonas Visti på musikalsk rundtur i hele verden. På tværs af genrer, kontinenter, kulturer og sprog bliver du kyndigt guidet igennem de vigtigste historier og perspektiver af musikken. Spækket med musikalsk vellyd uanset om programmet bliver sendt fra et studie i Danmark eller er rejst til Afrika og sender fra en tagterrasse i Accra.