Den første tanke [afsnit 01, sæson 1]

Ditte lever et helt normalt liv som mor til to, fuldtidsarbejdende og plads til at få klemt en smule træning ind i dagligdagen. En dag begynder benene at snurre underligt, da hun spiller badminton, og det bliver ved i dagene efter. Det bliver starten på et liv med sclerose hvor forholdet til familie, venner og arbejde pludselig skal gentænkes. I dette afsnit møder du en meget levende og glad Ditte, der fortæller om de første tanker, der løb gennem hovedet, da hun fik diagnosen sclerose.Udgivet af Roche A/S || Produceret af KhAg - Podcast Made By Find flere episoder på https://sclerosepodcast.dk/

Om Podcasten

Velkommen. Til en podcast om sclerose. I denne podcastserie får du indblik i sygdommen med de mange ansigter, også kaldet multipel sclerose. I fem afsnit tager vi dig med på en rejse lige fra de første tanker, når sygdommen rammer til dagligdagen med sclerose og om at møde livets store kærlighed gennem sygdommen. Du møder en række sclerosepatienter, som er ligeså forskellige som sclerose kan være, men som alligevel alle sammen lever med nogle af de samme udfordringer. Undervejs forklarer overlæge og neurolog Michael Broksgaard, hvad der sker, når man har sclerose.Sclerosepodcast giverdig et indblik i sygdommen med de mange ansigter, også kaldet multipel sclerose. Vi tager dig med på en rejse lige fra de første tanker, når sygdommen rammer, til dagligdagen med sclerose, om at rejse, om frygten for at dø og om at møde livets store kærlighed gennem sygdommen.Du møder mennesker med sclerose, som er ligeså forskellige som sclerose kan være, og du møder pårørende. Undervejs forklarer neurologerne Michael Broksgaard og Helle Hvilsted Nielsen, hvad der sker, når man har sclerose.Sclerosepodcast er ejet og udgivet af Roche Pharmaceuticals og produceret af Khag – Podcast Made By.En kæmpe tak til de medvirkende for modigt at fortælle deres historie til inspiration for andre. Tak til overlægerne Michael Broksgaard og Helle Hvilsted Nielsen for at stille deres ekspertise til rådighed, og tak til alle de andre medvirkende eksperter.