Stammtisch: Skal man aflyses på grund af en gammel nazihilsen?

Genau inviterer i denne uge til Stammtisch, hvor vi diskuterer ugens vigtigste historier fra Tyskland over tyske øl og sodavand. Vi får talt om aflysningen af det amerikanske heavymetalband Pantera til to store tyske festivaler, som nok skyldes en gammel nazihilsen. Er det forståeligt grundet Hitlers lange skygge i Tyskland eller bare langt ude? Vi diskuterer også, hvorvidt tyskerne som det næste sender kampfly til Ukraine, udsigten til stigende tyske ølpriser og international hæder til den tyske film "Im Westen nichts Neues". Herzlich willkommen und prost! Vært: Mirco Reimer-Elster. Redaktør: Dorte Lind. Tilrettelægger: Nicklas Erbillor Degn. Medvirkende: Jesper Vind (Tysklands-korrespondent for Weekendavisen), Nora Sina (Statskundskabsstuderende, født og opvokset i Grænselandet) Anders Bøtter (Vært på Radio4s Portrætalbum)See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Tysk sport, gastronomi, politik, film og tv-serier, musik – Tyskland byder på alt fra Bundesliga og Babylon Berlin til Siemens og Scholz. I kraft af sit tyske ophav sørger vært Mirco Reimer-Elster for, at Genaus lyttere hver uge kommer helt ind under huden på vores store nabo mod syd.