Mette Lindberg

I denne udgave af ’Drømmesengen’ er musiker Mette Lindberg gæst. Den tidligere X-factor dommer, har en personlighedsprofil, der viser, at hun er utroligt kreativt tænkende og at hun ofte lader fantasien få frit løb. Hun værdsætter æstetik og bliver bevæget af det smukke i livet. I uvante eller betydningsfulde situationer kan hun føle sig en smule ængstelig og opmærksom på, hvad andre tænker om hende. Samtidig har Mette stor tillid til sig selv og sine præstationer. Hun har til tider behov for at fremhæve sig selv og blive anerkendt for det, hun gør. Lyt til ’Drømmesengen’ og find ud af, om Mette Lindberg kan genkende sig selv i den personlighedsprofil hun bliver præsenteret for i programmet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Taler du højt om dine egne præstationer, eller gemmer du dig helst i kulissen? Elsker du at udforske ukendte steder, eller foretrækker du de genkendelige stier i livet? Hver uge lægger en gæst sig på drømmesengen ved siden af vært Katrine Hedegaard, og sammen dykker de ned gæstens personlighed på baggrund af 240 spørgsmål som en psykolog har analyseret. Det bliver til ærlige, sjove og til tider nervepirrende samtaler på de blomstrede drømmesenge. Psykolog: Charlotte Raaby Jakobsen. Vært: Katrine Hedegaard.