#8: Vederlagsfri tandpleje til og med det 21. år.

I december 2021 blev det via finansloven besluttet at forbedre unges tandsundhed ved en udvidelse af børne- og ungdomstandplejen til at omfatte 18-21-årige. Ordningen trådte i kraft 1. juli 2022 - og den indfases gradvist med én årgang om året frem til, at den er fuldt implementeret i 2025.Men hvordan navigerer vi tandlæger i en så omfangsrig lovændring? Og under hvilke rammer? Hvad betyder det for vores dagligdag som kommunalt og/eller privat ansat tandlæge?Er økonomien svarende til opgaven, som skal løses? Eller kan den udhule de nuværende budgetter? Og hvad med BUT-overenskomsten, visdomstænder, ortodontiske behandlinger og rekruttering af personale til den kommunale sektor?Alle disse indtrængende spørgsmål forsøger jeg at finde svar på i denne episode af DentalSound. I studiet er Vicedirektør i Tandlægeforeningen Ole Thomas Marker og Overtandlæge i Rudersdal Kommune Aisha Chaudhry.På Tandlægeforeningens hjemmeside (link herunder) kan du finde de kurser og medlemsmøder, der refereres til i afsnittet.På medlemsmøderne gives en kort briefing af ordningen, mens der på kurserne "BUT-update - alt hvad du skal vide om ydelser & overenskomst" kan forventes en mere systematisk gennemgang af ordningen samt ydelser.https://www.tdlnet.dk/efteruddannelse/kurser/alle-kurser/ På hjemmesiden finder du også den omtalte plakat som kan udprintes til information i venteværelset.https://www.tdlnet.dk/medier/nyheder/nyheder-for-alle/2022/06/her-er-information-til-dine-patienter-om-vederlagsfri-tandpleje-til-unge/ Afsnittet er blevet til i samarbejde med Tandlægeforeningen som er bidragsyder til denne episode.

Om Podcasten

DentalSound er din odontologiske podcast. Mit navn er Maja Rindom, og jeg er glad for at byde dig velkommen i det her lyddunivers for tandlæger og tandfagligt interesserede. Her kan du blive klogere på den dentale verden. Min vision med podcasten er at skabe et rum for videndeling og inspiration, hvor vi kan dele dentale tanker og erfaringer på en let tilgængelig måde. Jeg inviterer spændende gæster i studiet, der har en passion for vores fag. Det er eksperter og ildsjæle, der deler viden og indsigter. Gennem interviews og samtaler dykker vi ned i fagets specialer og livet som tandlæge. Vi taler om endodonti, iværksætteri, digitalisering og meget mere. Jeg er selv uddannet tandlæge fra Københavns Universitet for 12 år siden, og jeg arbejder til daglig som tandlæge i Region Hovedstaden. Vores verden er fuld af dygtige klinikere, forskere og specialister, som alle har oceaner af viden, der både kan og bør deles med os andre. Derfor har jeg skabt podcasten DentalSound. Forhåbentlig finder du nye værktøjer til din odontologiske værktøjskasse eller inspiration til nye arbejdsgange på din klinik. Tak, fordi du lytter med.